back to top
ForsideSuperligaAGFTidligere AGF-spiller Jon Dagur Thorsteinsson sikrer chokerende sejr til Island over England...

Tidligere AGF-spiller Jon Dagur Thorsteinsson sikrer chokerende sejr til Island over England på Wembley

Udgivet den

Tidligere AGF’er matchvinder på Wembley: Island chokerer England i sidste EM-test

England fik en helt forfærdelig sidste generalprøve på EM-slutrunden i Tyskland, da de tabte 0-1 hjemme på Wembley takket være et mål scoret af den tidligere AGF-spiller Jon Dagur Thorsteinsson efter bare 12 minutter. Det var blot Islands anden sejr i historien mod et Top-5 hold i verden.

Allerede efter 12 minutter serverede den tidligere FC København-spiller Hakon Arnar Haraldsson bolden for fødderne af en helt fri Thorsteinsson, som ikke havde problemer med at sende bolden forbi reservemålmanden Aaron Ramsdale.

Cole Palmer og Harry Kane havde muligheder for at bringe balance i regnskabet inden pausen, men var uskarpe i afslutningerne. Der var heller ikke meget at juble over i anden halvleg for hjemmepublikummet, hvor islændingene viste sig rigtigt stærke på bolden og dominerede spillet i store perioder af halvlegen.

I de sidste 30 minutter forsøgte hjemmeholdet at tiltvinge sig udligningen, da man sendte hele kavaleriet på banen i skikkelse af Trent Alexander-Arnold, Joe Gomez, Bukayo Saka og Ivan Toney. Men lige lidt nyttede det, da gæsterne kørte en sensationel sejr i land.

England møder 16. juni Serbien i sin åbningskamp ved EM. Fire dage senere venter Danmark i Frankfurt.

Andre EM-deltagere i aktion

EM-værterne Tyskland klarede sig lidt bedre, selv om det længe lignede en skuffelse hjemme mod Grækenland efter et drop af stjernekeeper Manuel Neuer. Bayern München-målmanden tabte ti minutter før pausen en ufarlig afslutning for fødderne af Olympiakos-angriberen Georgios Masouras, der nemt bragte grækerne foran i Mönchengladbach.

Efter en jævnbyrdig kamp kæmpede Tyskland sig tilbage og udlignede til 1-1 ved Kai Havertz kort inde i anden halvleg, inden Pascal Gross sent afværgede en eventuel pibekoncert med sit første mål for nationalmandskabet. Også andre EM-deltagere forsømte at imponere fredag. Rumænien spillede således kun 0-0 mod miniputten Liechtenstein, og Skotland spillede trods en 2-0-føring 2-2 mod Finland. Bedre gik det for Polen, der slog ligeledes EM-aktuelle Ukraine 3-1, og for Tjekkiet, som bankede Malta med 7-1.

Seneste Fodbold Nyheder

Gareth Southgate i ingen hast med at vende tilbage til management

Tidligere England-manager Gareth Southgate udtalte onsdag, at han ikke har travlt med at vende...

Mbappe nyder livet i Real Madrid og er fokuseret på Nations League

Kylian Mbappés Euro 2024 blev præget af en brækket næse, men med den skade...

VM 2026: Forskning sikrer, at alle spillesteder har perfekte baner

Verdensmesterskaberne i fodbold i 2026 kommer til Nordamerika med en ambitiøs plan om at...

CONMEBOL suspenderer uruguayanske internationale efter Copa America-optøjer

Sydamerikas fodboldforbund CONMEBOL har onsdag suspenderet flere uruguayanske landsholdsspillere efter hændelserne ved Copa America-semifinalen...

Flere Fodbold Nyheder