Spanien og England skal spille EM-finalen på søndag i Berlins Olympiastadion, et imponerende stadion med en mørk fortid. Bygget til de Olympiske Lege i 1936, bærer stadion stadig ar fra Anden Verdenskrig og rummer relikvier fra Nazitiden. Olympiastadion er også tæt forbundet med Tysklands demokratiske genfødsel efter krigen. Det har været vært for kampe under VM i 1974 i det daværende Vesttyskland og igen i 2006, 16 år efter Tysklands genforening.
Adolf Hitler var personligt involveret i designet og konstruktionen af det 100.000-sædede stadion efter nazisternes magtovertagelse i 1933. Hitler, der oprindeligt ikke var begejstret for idéen om at være vært for legene, ændrede mening efter at være blevet overbevist om deres propagandapotentiale. I stedet for at ombygge det eksisterende nationale stadion besluttede man sig hurtigt for at bygge et helt nyt sportsanlæg, ‘Reichssportfeld’, på samme sted. Werner March er krediteret som Olympiastadions arkitekt.
Stadionet, inspireret af Colosseum i Rom, blev designet til at imponere. Forpladsen, ‘Olympiske Plads’, er tilspidset med flagstænger og træer på begge sider for at øge den dramatiske effekt. Op til 2.600 arbejdere arbejdede på projektet for at få det færdigt til legene, som begyndte 1. august 1936. Naziregimets racistiske ideologi influerede projektet, da byggefirmaerne blev instrueret i kun at ansætte “ikke-fagforeningsmedlemmer af tysk statsborgerskab og arisk race.”
Hitler overværede fra sin stadionbalkon, da den sorte amerikanske atlet Jesse Owens vandt fire guldmedaljer, hvilket blev et slag mod Hitlers teorier om racemæssig overlegenhed. Legene leverede dog også en propagandasejr for Nazi-Tyskland, der vandt flere medaljer end noget andet land og præsenterede et omhyggeligt tilrettelagt billede af fred og tolerance for verden.
Efter krigen faldt Olympiastadion i den britiske sektor af det opdelte Berlin. Britterne genåbnede stadionet i 1946 og opretholdt deres militære hovedkvarter i det tidligere ‘Reichssportfeld’ indtil 1994. Store renoveringer blev foretaget før VM i 2006, hvor stadionet blev forsynet med et tag.
Der gøres ingen forsøg på at skjule stadionets Nazi-fortid — nutidens Tyskland er fast besluttet på, at nazitidens ugerninger ikke skal glemmes. Informationsskilte på engelsk og tysk er placeret rundt om stadionet for at informere besøgende om stedets historie. Selvom nogle Nazi-relikvier stadig er synlige, som f.eks. et ørnemonument og en klokke med et delvist tildækket hakekors, er mange andre symboler blevet fjernet.
I en symbolsk gestus for Tysklands efterkrigsrehabilitering er der en stor konferencestue i stadionet og en vej langs sportskompleksets sydlige periferi opkaldt efter Jesse Owens.
Meningerne om stadionet er delte blandt besøgende. Mange fans, der deltager i kampe, er mest optaget af deres holds præstationer og lægger ikke mærke til informationsskiltene. Holocaust-overlevende Marian Wajselfisz, der var med til at grundlægge den jødiske fodboldklub Makkabi Berlin i 1970, udtrykte bekymring over, at fans, der besøger stadionet — herunder ved søndagens finale — ikke gøres mere opmærksomme på nazisternes ugerninger mod jøderne. “Det er en konstant påmindelse om 1936 og de Olympiske Lege,” sagde han.