Spaniens festlige lys fra sejren i Euro 2024 var knap nok slukket i Berlin, da Tyskland sagde farvel til en legende. Den 15. juli annoncerede Thomas Müller, en af Tysklands mest elskede spillere, sin pensionering fra international konkurrence, og efterlod sit uortodokse geni for evigt indprentet i det nationale holds historie.
De støvler, der engang skar igennem forsvarene med ufejlbarlig præcision, hænger nu stille. De udmattende løb, den ukendte forbindelse med holdkammeraterne og hans karakteristiske fjollede fejring efter en enkel afslutning, der fuldender et fejlfrit angreb, er alt sammen fortid.
Müller, hjertet og sjælen i Tysklands angreb i over et årti, adskiller sig fra de typiske stjerneangribere. Han mangler måske den lynhurtige fart, blændende dribleevner eller særlig fysisk dominans, men det, han mangler på disse områder, opvejer han mange gange med sin fodboldintelligens.
Kendt som Der Raumdeuter (tysk for rumfortolker), er Müllers evne til at finde lommer af plads på banen uovertruffen. Hans succes afhænger af at være på det rette sted på det rette tidspunkt, hvilket kræver fremragende anticipation, rumfornemmelse og bevægelser.
Han er som en topskakspiller, der altid tænker flere træk fremad. Han glider mellem forsvarsspillerne, forudser deres bevægelser og udnytter svagheder, inden de bliver synlige.
Denne rumlige mestring oversættes til en imponerende målscore. Med 45 mål i 131 optrædener for sit land har den snart 35-årige konstant været en trussel i feltet.
Husker du VM i Brasilien? Fejringene, sejrenes søde smag? Tysklands nummer 13 var drivkraften, en utrættelig motor, der nærede sig af publikums energi. Han er et symbol på tysk effektivitet, en utrættelig arbejderbi, der suser rundt på banen og skaber chancer for både sig selv og sine holdkammerater.
Men Müllers indflydelse rækker ud over statistik. Han bringer en utrættelig arbejdsmoral, smittende entusiasme og en vindementalitet, der har smittet af på holdkammeraterne i over et årti. Han er en leder både på og uden for banen, en sand tysk kæmpe.
Så her er til Müller, det uortodokse og undervurderede geni, der redefinerede angriberens rolle. Må hans labyrintiske løb og instinktive afslutninger fortsat pryde spillet i mange år fremover, i det mindste i Bayern Münchens trøje.